Stenløse miniput '97

Nyheder fra vintersæsonen 2008/09

Tilbage til forsiden

Forårssæsonen starter efter påske

Onsdag den 8/4-2009:     Efter påske starter forårssæsonen, hvilket først og fremmest betyder at vi ændrer træningsdage til tirsdage og torsdage. Tirsdag træner vi på (hele) kunstbanen og torsdag har vi bane 4 på stadion (11-mandsbane med 7-mandsmål på tværs) - begge dage træner vi fra 17.00 til 18.30. 
Vi er igen tilmeldt med tre hold i sbu's række 2, 3 og 4, hvor alle tre hold starter op i weekenden den 18. - 19. april - så sæt kryds. Holdene bliver oplyst på et spillermøde den første træningsdag efter påske (læs nyhed). 
Bemærk - træning lørdag i Påsken får dem som har lyst!
God Påske

Kamp og træning i morgen - lidt senere...

Mandag den 6/4-2009:     Vi kan først låne kunstbanen kl. 18.00 i morgen (tirsdag den 7/4), så både kamp og træning flyttes til kl. 18.00.
Hold 3 mødes kl. 17.30, så I er klar til kampstart kl. 18.00.

Græsset venter på os

Fredag den 3/4-2009:     Jeg har netop set på Ølstykkes hjemmeside, at Egedal kommune har givet os lov til at benytte græsset fra mandag den 6. april :-)
Det betyder først og fremmest at hold 3's kamp på tirsdag bliver afviklet. Dernæst betyder det at jeg har lagt et par træningsmuligheder ind i kalenderen for dem som har lyst til at røre sig lidt her i påskeferien.

Endnu en kampflytning for hold 3 :-(

Torsdag den 2/4-2009:     Jeg er ked af at måtte ændre kamptider IGEN og så sent, men vores modstander kan alligevel ikke spille mod os på lørdag og vi er nødsaget til at flytte kampen til afvikling, søndag (ØV). Da vi ikke har kunstbanen søndag, flyttes kampen desuden til Ganløse (ØV ØV)... Og så spiller vi forresten på grus (ØV ØV ØV). Nå, men det er tilgengæld den eneste gruskamp I kommer til at spille i år, så det er vel OK.
Eventuelle afbud til kampen på det nye tidspunkt, bedes meldt igen.

Desuden - Som nogen af Jer allerede har set, spilles den (fra sidste weekend) udskudte kamp mod Karslunde, på tirsdag i stedet. Jeg skal dog lige have bekræftet at vi har banen (om vi har fået lov til at gå på græs), så hold godt øje med kalenderen.

Hold 3's kamp på lørdag er aflyst

Torsdag den 26/3-2009:     Jeg har netop modtaget et afbud fra Karslunde pga sygdom og kampen som hold 3 skulle have spillet på lørdag, er derfor desværre aflyst. Vi forsøger at spille kampen på et andet tidspunkt - nærmere info følger.

Tilmelding til stævne i Jægersborg

Torsdag den 26/3-2009:     Vi har tilmeldt drengene et spændende stævne i Jægersborg søndag den 26. april. Stævnet er kun for årgang 97 spillere, og alle hold er sikret minimum 6 kampe á 2x10 minutter, uanset resultaterne undervejs. Hele dagen (kl. 9.00 - 16.00) skal derfor reserveres til stævnet, så vi skal bruge nogle forældre til kørsel morgen og eftermiddag - mere om det senere. Der deltager 32 hold i alt i stævnet og SB97 deltager med tre hold, så der er plads til alle.
Tilmelding under "Tilmeldinger" i menuen eller her.

Vi mangler svar angående Vildbjergcup

Torsdag den 26/3-2009:     Er I søde at svare - uanset om I deltager, er i tvivl eller hvis I ved at I ikke skal med - til Vildbjergcup, så vi kan få overblik over om vi skal arrangere en tur til Vildbjerg eller ej. Vi har kun modtaget 16 svar :-(  Du kan læse mere om Vildbjergcup i en nyhed herunder (den 10/3)).
Svar under "Tilmeldinger" i menuen eller her.

Betaling til pinsecup

Onsdag den 25/3-2009:     Det er blevet tid til at vi skal betale deltagergebyr for spillerne som skal med til pinsecup.

Beløb: kr. 450,-  
Betalingsfrist:  8. april.
konto 3434 4445507539 
Husk at påføre Navn på indbetaling.

Hvis I foretrækker at komme med kontanter, skal de ligge i en konvolult med navn på

Nye kampe i kalenderen

Mandag den 23/3-2009:     Jeg har lagt et par nye træningskampe i kalenderen, som I bedes være opmærksomme på - således spiller alle tre hold i den kommende weekend.

På lørdag spiller hold 1 en ekstra træningskamp mod Hillerød GI på kunstbanen kl. 10.00 (efter hold 3's hjemmekamp kl. 8.45) og på søndag tager hold 2 til Himmelev og spiller på deres kunstbane kl. 14.30 (bemærk: sommertid). Se kalenderen for mere info.
Jeg ved godt at det er med kort varsel, og hvis drengene er forhindret (eller ikke har lyst) hører jeg meget gerne fra Jer hurtigst muligt, så vi kan finde en reserve.

Vi nærmer os træning på græs

Mandag den 23/3-2009:     Det varer ikke længe før vi skal til at træne på græs igen - JUBII :-), men da vi ikke ved hvornår gartnerne frigiver græsset, bedes I holde særligt øje med kalenderen i denne periode. Vi tager en uge ad gangen indtil vi får endelig besked, men jeg gætter på at vi stadig spiller på kunstbanen indtil weekenden den 4.- 5. april (selvom at græsset allerede blev frigivet 1. april sidste år).
Træning i påskeferien skrives derfor først på når vi ved mere.

Bemærk - når vi går på græs, træner vi tirsdag og torsdag.

Herlig weekend i hallen

Mandag den 23/3-2009:     En meget aktiv sportsweekend i hallen er veloverstået. Imponerende 30 drenge, fik spillet en masse fodbold og bordtennis, men også badminton, tennis, volleyball, basket mm. blev der plads til, samt en masse alternative sportsgrene som drengene selv fandt på. Søndag kom der endda også piger i hallen, da der var håndboldstævne, hvilket drengene ikke var helt uinteresseret i.
En herlig weekend hvor drengene opførte sig eksemplarisk.

Tak til Solveig, Jan og Birthe, Annette for dejlig forplejning, samt til alle Jer forældre for dejlig mad.
Trænerteamet

PS - Jeg fik taget nogle billeder, som kan ses i galleriet

Træningslejr i weekenden

Torsdag den 19/3-2009:     Så nærmer weekenden sig og det er tid til træningslejr :-)
Alle tre hold spiller kampe om formiddagen - læs mødetid for de forskellige hold i kalenderen. Efterfølgende mødes vi alle kl. 13.00 i hallen, hvor vi ligger vores bagage og starter med at spise noget frokost. 

Medbring:
Sovepose/underlag/luftmadras
Tandbørste
Håndklæde/sæbe
Fodboldstøvler
Gummisko (både uden- og indendørs)
Spilletøj (både uden- og indendørs)
Bordtennisbat og bolde
Evt. musik/spil/underholdning til lørdag aften
Højt humør og masser af energi

Vi slutter søndag i hallen kl. 13.30, hvor I bedes hente Jeres - sikkert - MEGET trætte drenge.
Hilsen
Trænerteamet SB97 (som glæder sig helt vildt)

Hold 2B indendørs aflyst lørdag

Torsdag den 19/3-2009:     Det planlagte stævne for hold 2B i Gevninge, som lå midt i træningslejren, er aflyst. Vi har skaffet nogle egnede reserver, således at alle vores drenge kan deltage fuldt ud i træningslejren.

Ølstykkestævne søndag

Fredag den 13/3-2009:     Alle som har tilmeldt sig til stævnet søndag (der er stadig plads til et par stykker mere) møder blot op - omklædt - på Ølstykke stadion (kunstbanen), senest kl. 8.45.

Program:
Efter opvarmning deles spillerne i to hold - kampene varer 2x25min:
Kl. 09.00 spiller begge hold mod Ølstykkes to hold.
Kl. 10.00 spiller Stenløse A mod Frederikssund A
Kl. 11.00 spiller Stenløse B mod Frederikssund B

Sørg for at have varmt tøj med, samt lidt mad og drikkelse, så drengene kan få fyldt depoterne op undervejs. 

Forhåndstilmelding til Vildbjergcup i sommerferien

Tirsdag den 10/3-2009:     I sommerferien fra den 30. juli til den 2. august 2009, afholder Vildbjerg - en lille by i jylland - Europas fjerdestørste ungdomsstævne i fodbold. , og spørgsmålet er: skal SB97 med?  Der bliver lavet en fælles tur for spillere i alle aldre fra Ølstykke, Stenløse og Team Egedal og spillere og ledere tager samlet toget derover.
Vi har brug for at høre Jer om der er stemning for at vi også tager afsted, da vi hurtigst muligt skal tilmelde hold. Prisen vil være i omegnen af 1.000,- alt inklusiv. Læs alt om selve stævnet her.
Besvar venligst uanset om du gerne vil med, ikke er sikker eller hvis du ved at du ikke kan/vil deltage. Besvar her

Tilmelding til stævne på søndag

Mandag den 9/3-2009:     På søndag afholder Ølstykke et lille træningsstævne på deres kunstbane mellem kl. 9.00 og 12.00. Vi stiller med to hold og alle som har lyst, kan tilmelde sig - vi skal bruge 14 - 18 spillere. Hvert hold spiller to kampe á 2*25 minutter mod henholdsvis Ølstykke og Frederikssund. Vi mødes omklædt kl. 8.45 i Ølstykke.
Tilmelding hurtigst muligt her eller under tilmeldinger i menuen.

Bemærk - der er to indendørshold (2C og 1B) som skal spille deres afsluttende stævne senere samme dag i Tune, men mon ikke der er flere af drengene som magter og har lyst til begge dele :-) Træning lørdag er aflyst af samme årsag.
/Ole

Billetsalg til DBU's fodboldskole i Stenløse

Mandag den 2/3-2009:     På tirsdag den 10. marts kl. 10.00 starter billetsalget til DBU's fodboldskole i Stenløse. Billetter kan købes på posthusene og på billetnet.dk. Der er sandsynligvis ikke så stort pres på fodboldskolen i Stenløse som tidligere, da mange af vores naboklubber afholder deres egne nu, men hvis I vil være helt sikre på at få billetter, så vær klar på næste tirsdag kl. 10.00
Hvis du ikke tidligere har været på fodboldskole, kan du læse alt om fodboldskolen på DBU's nye hjemmeside her.

Sponsorat til træningsdragter?

Lørdag den 21/2-2009:     Vi går nu i gang med at undersøge priser og muligheder for fællesindkøb af en træningsdragt til drengene. Vi håber at kunne tilbyde en dragt til en pris hvor alle kan være med.
Jeg hører meget gerne fra Jer hvis I har gode ideer til hvor disse kan skaffes, har kontakter, eller endnu bedre - kan skaffe en sponsor som kan give et tilskud til nogen eller alle dragter. 
Vores muligheder:
- Skaffe en god pris pga samlet køb
- Én sponsor giver et bidrag og får logo på alle dragter
- Flere mindre sponsorater med logo på en del af dragterne
- Andre ideer???
Kom nu ud af busken - ind og snak med chefen, kig regnskaberne igennem eller lignende og lad mig høre fra Jer - ole@sb97.dk

Husk skiftetøj til kampe

Lørdag den 21/2-2009:     En stor og meget vigtig del af det at gå til fodbold, er det sociale liv der følger med. Vi vil derfor opfordre til at drengene har håndklæde og skiftetøj med til kampene, sådan at drengene runder en kamp af med samvær der drejer sig om andet end fodbolden.
Vi er beviste om der kan være dage hvor man har travlt og skal skynde sig videre, eller hvor der ikke er omklædningsmuligheder ved banen, men vil blot opfordre til at I tænker over hvor meget et kvarter i omklædningrummet sammen med kammeraterne efter kamp, betyder for kammeratskabet og holdfølelsen.
Bemærk - der er altid bademuligheder efter kampe på stadion. Dette gælder i øvrigt også efter træning, hvilket en meget lille flok drenge benytter sig af.

Hættetrøje til drengene

Lørdag den 21/2-2009:     Nogle drenge har i dag modtaget en hættetrøje med Stenløse logo - resten får deres senest på onsdag til træning. De flotte trøjer har Mikkel Jensens mor, Anette skaffet, og med et tilskud fra holdkassen er trøjerne gratis for drengene. Til forskel fra spilletøjet, må trøjerne benyttes som I lyster -  men det er måske en god ide at I skriver navn i :-)
Tak til Anette for initiativet

Ny spiller til træning

Lørdag den 21/2-2009:     De to sidste onsdage har vi haft besøg af en ny spiller, som har trænet med og deltaget med stor iver. Mikkel Remi er 97'er men har i mange år spillet sammen med 96'erne, og vil nu gerne prøve at spille sammen med os på årgang 97. Mikkel går i klasse med Sebastian på privatskolen og kender derudover de fleste af drengene i forvejen, men tag alligevel godt i mod Mikkel - som I plejer :-)
Velkommen til, Mikkel

Træningstider på græs

Lørdag den 21/2-2009:     Når foråret nærmer sig (lige om lidt) og stadion igen åbnes efter  sit vinterdvale omkring 1. april, ændrer vi igen træningstider, til:

  • Tirsdag på kunstbanen (hele banen) kl 17.00 til 18.30
  • Torsdag på bane 3  kl 17.00 til 18.30

Indendørsfinalestævner i marts

Onsdag den 18/2-2009:     Indendørsturneringen bliver afsluttet med et finalestævne hvor alle spillere modtager medaljer. Vores fire indendørshold skal således spille ét finalestævne i marts, så I bedes checke kalenderen for hvornår Jeres hold skal spille.
Kampdatoerne falder desværre sammen med andre aktiviteter (hold 2B skal fx. spille lørdagen i vores træningslejr), men jeg håber at drengene magter det hårde program.
/Ole

Ugens - og vinterferie overblik

Tirsdag den 3/2-2009:     I morgen onsdag, træner vi for første gang i 1 ½ time fra kl. 17.30 - husk vi har 7-mandsbanen længst væk og at vi tager hensyn til drengene som træner i forvejen.
På lørdag spiller hold 1 hjemmekamp kl. 10.00 mod Greve og lidt senere spiller hold 2 udekamp mod Skovshoved (på kunstbane).
Hold 3 oversidder i denne weekend, men det behøver jo ikke at betyde at drengene skal sidde og kede sig foran computeren eller fjernsynet, så der er en times træning for dem, fra kl. 11.15 til 12.15 (efter hold 1's kamp).

Tilsidst - så er der heller ikke nogen grund til at kede sig i vinterferien - der er normal træning onsdag kl. 17.30

Mere træningstid om onsdagen

Onsdag den 28/1-2009:     Som drengene fik at vide i dag efter træningen, så laver vi lidt om på træningen om onsdagen gældende fra nu af. Vi har fået lov til at låne lidt plads hos årgang 95, som har kunstbanen før os. Det betyder at vi kan starte træningen kl. 17.30 med opvarmning, småspil etc, inden vi kl. 18.00 har hele 7-mandsbanen for os selv den næste time. Da 95-2 (som vi har lavet aftalen med) træner på 7-mandsbanen længst fra klubhuset, har vi byttet bane med 98 og 00'erne, sådan vi kan træne på denne bane den fulde tid. Så fra nu af træner vi:

Onsdage kl. 17.30 - 19.00 på banen længst fra klubhuset

OBS: Det er vigtigt at vi viser hensyn til 95'erne, da det er deres træningstid, og de blot har været flinke at låne os lidt plads.
Badmintonspillerne som i forvejen har svært ved at nå træningen om onsdagen til tiden, kommer fortsat så hurtigt I kan og falder ind i træningen (hvis I er varme) som hidtil.

Holdsammensætning i vinterturneringen

Lørdag den 24/1-2009:     Så er puslespillet gået op og holdene til vinterturneringen, hvor hvert hold spiller omkring 6 kampe, er delt. Holdinddelingen gælder indtil påske, hvor vi skal på græs og igen deler nye hold til forårssæsonen.
Det er vigtigt at I checker kalenderen for Jeres hold, og reserverer kampdagene. Hvis der er dage I er forhindret, vil vi gerne hurtigst muligt have besked, så vi kan skaffe en reserve.
Jeg skal nok få opdateret kalenderen med mødetid etc, snarest.
Bemærk - alle spiller kamp allerede på lørdag.

I er velkomne til at skrive/ringe hvis I har spørgsmål ang. holdene eller andet. Vi regner dog med at afholde nogle korte møder med de enkelte spillere på træningslejren, hvor vi snakker om stærke/svage sider, områder hvor man kan forbedre sig osv., så den enkelte spiller er godt rustet i den videre træning.

Tilsidst vil jeg lige gøre opmærksom på at alle spillere nu er på to hold - et indendørs og et udendørs hold. Hver af de fire indendørshold mangler kun et enkelt stævne i marts måned, så vi håber ikke at det giver problemer.

Holdsammensætningen kan ses under Hold (resultater) i menuen - eller her

Træningslejr i Stenløse hallen

Søndag den 10/1-2009:    Vi gentager succesen, og afholder igen i år træningslejr lørdag den 21. og søndag den 22. marts. Arrangementet foregår i Stenløse hallen, hvor vi spiser, sover og hygger, mens selve træningen kommer til at foregå både på kunstbanen og i hallen... og i bordtennislokalet :-)
Vi starter lørdag, når alle tre udendørshold har spillet kampe om formiddagen, mødes vi i hallen over middag. Her indkvarterer vi os, spiser lidt frokost, og så står den ellers på fodbold, hygge, bordtennis, en smule søvn, etc. indtil søndag middag, hvor vi rydder op og (trætte) tager hjemad.
Vi får brug for hjælp til aftensmaden lørdag aften, og at nogen bager nogle kager og brød/boller til morgenmad, så I må meget gerne skrive på tilmeldingen hvis I vil hjælpe med en af dísse ting.
Tilmelding til træningslejren her (eller under menupunktet - tilmeldinger)
/Ole

Henrik på kursus

Søndag den 10/1-2009:    Inden jul færdiggjorde Dong et 40-timers uddannelsesforløb over to weekender som B1-træner (1. trin i DBU's UEFA godkendte træneruddannelse), således at vi alle tre trænere nu har gennemført denne grunduddannelse, og vi er derfor klædt godt på til arbejdet med drengene.

Men i takt med drengene bliver ældre og dygtigere, er det ligeledes nødvendigt at vi trænere følger med og bliver dygtigere. Henrik har derfor tilmeldt sig DBU's B2-træner - et 80-timers uddannelsesforløb i Vejen (jylland) fordelt på en introweekend, et ugeophold (man-lør) og en afslutningsweekend med overnatning i alle tre perioder. En ordentlig tidsmæssig mundfuld af et kursus, men forhåbentlig giver det et stort udbytte og masser af inspiration til Henrik og dermed os andre. 
Kursusaktiviteten betyder naturligvis at Henrik er forhindret i at deltage i træningen disse dage (og i sit arbejde :-), men det er fantastisk for årgangen på sigt at vi får en B2 træner i blandt os. 
/Ole

Velkommen til Benjamin

Fredag den 2/1-2009:    Vi er netop blevet en spiller rigere i SB97, da Benjamin Zoëga Boesen har meldt sig ind i SB. Benjamin har trænet med os de sidste par uger, og er faldet så godt til at han har meldt sig ind i klubben. Benjamin kommer fra Slagslunde (ligesom Nicolai L.), hvor han går i skole og også har spillet fodbold, så vi har tidligere stiftet bekendskab med Benjamins evner på en fodboldbane :-)
Velkommen til SB97, Benjamin.

Tre hold i pinsecuppen?

Fredag den 2/1-2009:     På kun to uger er der tilmeldt spillere nok til to hold i pinse-cuppen :-) Vi har allerede tilmeldt og betalt for disse to hold, så deltagelsen skulle være sikret, men hvis vi skal op på tre hold - hvilket vi meget håber på - skal vi nok være hurtige inden stævnet melder udsolgt. Så hvis du heller ikke vil gå glip af denne fantastiske tur, skal du tilmelde dig her hurtigst muligt.

Opdateret 14/1-09: hold nummer tre er nu tilmeldt :-)

Godt nytår... og fuld fart frem

Fredag den 2/1-2009:    Håber alle er kommet godt ind i det nye år, og har nydt den lange juleferie fra skolen, så I er klar til at give den en skalle på træningsbanen igen :-)

Allerede i morgen (lørdag) er der fri træning for de friske kl. 10.00 på kunstbanen og senere samme dag er der brat opvågning for hold 2B, da de skal til Borup og spille deres 2. indendørs-stævne.
Vi starter rigtigt op med normal træning fra på onsdag, og træner det meste af januar onsdage og lørdage. Fra den 24. januar spiller vi med tre hold i et træningsstævne, og vi spiller derfor typisk kampe i weekenden og træner onsdage, men det varierer fra uge til uge og fra hold til hold, så hold godt øje med kalenderen. Sammensætningen af spillere på de nye hold, bliver annonceret indenfor de næste par uger, så I kan reservere spilledagene for Jeres hold.

Godt nytår til alle
/Ole

Artikel om SB97 i SBU-blad

fredag den 20/12-2008:    I det seneste SBU magasin, er der en reportage fra vores besøg på Brøndby stadion. Læs artiklen (PDF-format) her

GOD JUL

Torsdag den 18/12-2008:     Tak for et hyggeligt julearrangement hos Patrick i går - tak til hjælperne og til Søren og Lone for husly, og tilsidst tak for julegaven :-)

Apropos julegaver, så modtog jeg i går udbyttet af Henrik og Morten's juletræs salg. Ikke nok med at de skaffer mange af os et flot juletræ og leverer det til adressen, så skaffer de igen i år næsten 3.000,- kroner til vores klubkasse via salget. STOR tak til Henrik og Morten for Jeres store arbejde og for de mange penge, som vi lover kommer til at forsøde drengenes fodboldliv.

Bemærk -  sidste træning inden jul er på lørdag kl. 10 på kunstbanen, for dem som har lyst.
Mellem  jul og nytår er der mulighed for at få bevæget juledellerne lidt, da vi har fået hallen tirsdag den 30. dec. kl. 15.00. Det kræver blot at der er et par forældre som vil hjælpe Dong og jeg med at sætte banderne op - er der det? (banderne skal ikke nedtages efter træning).
I det nye år, starter vi blidt op med fri træning på kunstbanen den 3. januar kl. 10, så hvis drengene har lyst, behøver de ikke at glemme hvordan man spiller fodbold her i juleferien :-) 
God jul

9-mands fodbold til sommer

Tirsdag den 16/12-2008:     SBU's bestyrelse har netop besluttet at vi i årgang 97 i næste sæson (2009/2010) som U13 skal spille 9-mands fodbold.
Det betyder at vi som planlagt, spiller 7-mands i forårssæsonen 2009 og efter sommerferien og det næste år frem, 9-mands og således først spiller 11-mands fra sommeren 2010.

9-mands spilles på en 11-mands bane og med store mål, men målene rykkes frem til kanten af straffesparksfeltet, således at banen bliver reduceret i længden med i alt 33 meter.
/Ole

Skal du med til pinsecup?

Mandag den 15/12-2008:     Hvis jeg synger/skråler: 
"Vi vinder hele pinsecup - vi vinder hele pinsecup
det står i min kalender - det står i min kalender...."
så vækker det formentlig gode minder hos de fleste som har deltaget i pinsecuppen før, og hvis I ønsker at opleve/genopleve dette fantastiske stævne, åbnes nu for tilmelding til stævnet i 2009.
Tilmelding og mere info under "Tilmeldinger" i menuen.

Nyt punkt i menuen - Tilmeldinger

Mandag den 15/12-2008:     Der er kommet et nyt menupunkt i menuen - Tilmeldinger. Her findes de arrangementer og tilbud som kræver at I tilmelder Jer. 
Her kan I som noget nyt, tilmelde Jer uden at skrive en mail, men blot udfylde formularen på siden og tryk "tilmeld" - forhåbentlig meget nemmere for Jer. Det giver samtidig mulighed for at I hele tiden kan se en opdateret oversigt med Jeres egen og andres tilmeldinger.

OBS - Hvis I tilmelder Jer et arrangement og ikke står på oversigten efterfølgende, prøv at opdatere siden (hold ctrl nede og tryk F5).
Jeg hører meget gerne fra Jer hvis I oplever problemer med formularerne.
/Ole

Julehygge hos Patrick på onsdag

Onsdag den 10/12-2008:     På onsdag (17. december) efter træning, inviterer Patrick og familie, alle spillere og forældre til Julehygge i kælderen på Gulspurvevej 1, Stenløse. Solveig køber ind til Glögg og æbleskiver, så mød op og lad os sammen komme lidt i julestemning.

For at lette indkøbet for Solveig, skal I tilmelde Jer på julehygge@sb97.dk (eller sende mig en sms: 21614834) senest dagen før - skriv hvor mange I kommer. Hvis der er en enkelt som vil hjælpe Solveig, så tag lige kontakt til hende på mobilnr. 41402029.

Til drengene: Sørg for at ha' lidt tørt skiftetøj med, hvis vejret er vådt. Omklædningsrummet er åbent hvis drengene lige skal have et hurtigt bad efter træning, inden vi drager til Patrick.
/Ole

KØB JULETRÆ - Sidste chance!

Søndag den 7/12-2008:   Så er det sidste chance hvis I vil købe et flot juletræ, og samtidig støtte drengenes fodboldaktiviteter. Til og med onsdag den 10. december modtages bestillinger på juletrae@sb97.dk. Skriv navn, tlfnr og leveringsadresse (evt. størrelse), så klarer nisserne resten. 
De bestilte træer køres ud på lørdag den 13. december mellem kl. 10 og 14. Hvis I ikke har mulighed for være hjemme eller andet er i vejen, kan træerne også køres ud om søndagen (skriv venligst hvis dette er nødvendigt).

Herunder tidligere annonce for juletræerne:
Nu kan Du, dine naboer, dine venner, etc. igen slippe for at skulle bekymre Jer om juletræet til juleaften, for julenisserne Henrik og Morten vil igen i år skaffe flotte kvalitets-juletræer (normann ædelgran) og endda levere træerne på adressen (i lokalområdet)
.
Prisen pr. træ er kr. 200,- og AL overskud går til drengenes holdkasse, så jo flere I køber og kan sælge til naboer, familie og venner, des flere penge får vi til alt det sjove (win-win situation). 

Sidste chance for at bestå SB97-teknikøvelser i år

Tirsdag den 25/11-2008:    Ændret - Sidste mulighed for at bestå øvelser til SB97 teknikmærket i år bliver på lørdag den 29. november.
Kl. 11.30 - efter endt normal træning - sætter vi øvelser op, primært til de drenge som ikke har bestået mærket endnu og kun mangler et par øvelser. Alle drenge er naturligvis velkomne til at blive og øve sig, men vores fokus vil være på at få så mange til at bestå SB97-mærket som muligt.
Så nu er det bare om at komme igang med at øve sig til på lørdag :-)
/Ole

Uddeling af fortjenstpræmier

Tirsdag den 25/11-2008:   Ved årsafslutningen i Sandbjerghallen i lørdags uddelte vi fortjenstpræmier til nogle af de drenge som vi synes har gjort sig særligt positivt bemærket i løbet af det sidste år. Det er altid svært at beskrive de præcise årsager til vores valg fyldestgørende, da det er mange indtryk gennem året som ligger bag, men jeg har alligevel forsøgt.
Hold 1: 
Flid: Emil Jensen. Emil er en dygtig teknisk spiller, og på trods af dette er han altid garant for en 100% indsats, især i kampe, hvor han sjældent taber en tackling.
fremgang: Kasper Svendsen. Ligeledes en meget dygtig teknisk spiller, uden de store armbevægelser. Det sidste års tid, har han især udviklet sin evne til at læse og forudse spillets gang enormt.
Hold 2: 
Flid: Gustav Madsen. Gustav sparer aldrig på kræfterne, hverken til træning eller kamp. Yder altid en kæmpe indsats. Gustav er nok ligeså meget løber som fodboldspiller, hvilket siger meget om ham både som fodboldspiller og løber...   
Fremgang: Kasper Bentzen. Kasper har ikke spillet så lang tid, men har tilgengæld udviklet sig enormt på kort tid, og får prisen for hans tekniske udvikling, især sparketeknik, men også evne til at placere sig fornuftigt på banen.
Hold 3:
Flid: Nicki Von Arenstorf. Nicki er en sand løbehest med en fantastisk kondi. Nicki er en meget flittig spiller, som altid lytter efter og bruger sin energi på de "rigtige" ting. En spiller som altid møder til træning med et kæmpe og smittende smil :-) 
Fremgang: Kristoffer Fabricius. Kristoffer spiller fodbold med både mund og ben, og han er i løbet af året bla. blevet meget bedre til at fokusere på spillet, og er derved blevet en meget bedre fodboldspiller. Kristoffer er en rigtig humørbombe, som gør det sjovt for os andre at komme til træning.

Årets spiller: Jonas Freil. Jonas Freil blev udvalgt til årets spiller blandt alle 30 drenge på årgangen. Jonas udviser en fantastisk entusiasme til både træning og kamp, og træner meget ihærdigt for at blive bedre - hvilket lykkes. Han har spillet på flere hold, og er blevet en spiller som gør en forskel på holdene, både med hans spil og evner, men også hans indstilling smitter af på de andre drenge. Jonas er en god kammerat, en holdspiller, han opfører sig eksemplarisk (uanset resultatet) og har et smittende humør. 

Vi fik taget nogle nogle billeder som kan ses i galleriet her
/Ole

De første drenge bestod SB97-teknikmærke

Lørdag den 15/11-2008:   Efter et par timers træning samt test på kunstbanen, lykkedes det i dag for de første 14 drenge at bestå de 9 øvelser som SB97 teknikmærke består af, og mange andre drenge nærmer sig målet og mangler således kun få øvelser inden de ligeledes har bestået. Drengene udviser en imponerende iver både for at lære teknikken, men naturligvis også for at tage testene, og et fremmøde på 23 drenge til dagens træning, synes jeg fortæller alt. Tillykke til alle drengene for de beståede øvelser :-)
Se resultaterne fra dagens træning under teknikmærker i menuen.

/Ole

Noter til kalenderen

Tirsdag den 4/11-2008:   På lørdag er der træning indendørs i Stenløse hallen mellem 16.00 og 17.15. Da både Dong og jeg er forhindret, er Henrik alene i hallen med drengene, og det er derfor ekstra vigtigt, at nogle af jer forældre kommer op og hjælper med banderne efter træning.
Lørdagen efter (15/11) kl. 10.00 - 12.30, afholder vi endnu en tekniktræningsdag - denne gang på kunstbanen -hvor alle dem som har lyst, kan komme op og få pudset teknikken lidt af. Det er muligt denne dag, udover at træne, enten at starte op, fortsætte, eller måske afslutte teknikmærket. Efter halvanden times teknik, træner vi normalt og spiller nogle kampe.
 
Endelig bedes I bemærke at tilmeldingsfristen til SB-afslutningsfesten (læs længere nede), er den 14. november.
/Ole

Begivenshedsrig dag på Ølstykke stadion

Tirsdag den 4/11-2008:   Der var både flot fodbold, stemning og masser af tilskuere, da Ølstykke og Stenløse stødte sammen på Ølstykke stadion i søndags.
Hold 1 drengene fra sidste sæson med maskotterne Kasper B. og Nicki, varmede banen og stadion op med en god kamp mod Ølstykke 97. Skægt at se forskellen på de to holds spillestil (ligesom sidste gang de mødtes) - Stenløse der kombinerer med mange stationer og flot sammenspil og dermed i boldbesiddelse det meste af kampen, og Ølstykke med lange udspark til to store drenge i front og farlige kontraer. Resultatet blev uafgjort, så det var op til senioererne at afgøre lokalbraget.
Drengene løb med "de store" på banen, sagde god kamp til dommere og spillere, trak lod og overlod derefter scenen til seniorerne. Hmmm - måske de skulle være blevet på banen!

Jeg har lagt lidt billeder ud i et nyt galleri - her. Håber jeg får nogle billeder fra Henrik (eller andre). Lægges på efterfølgende.

Holdindeling til indendørs

Mandag den 27/10-2008:   Vi har som lovet, inddelt drengene i fire hold og holdene kan ses i menuen, under Hold (resultater).
Det er kun 1. runde (22. - 23. november) som SBU har programsat indtil videre. I kalenderen kan dog ses datoen for 2. runde for alle fire hold (6., 7. december eller 3. januar), men ikke tidspunkt på dagen endnu.
Reservér venligst de to første datoer Jeres dreng skal spille og meld eventuelle afbud til ole@sb97.dk hurtigst muligt.

SB's årsafslutning i Sandbjerghallen

Mandag den 27/10-2008:    Som tidligere skrevet, afholder SB årsafslutning i Sandbjerghallen (Skolevej 10) den 22. november mellem 13.30 og 16.30. Ved årsafslutningen hylder klubben de spillere, trænere og ledere som har fortjent dette, og for vores vedkommende uddeles årets spiller for hele årgangen, samt flids- og fremgangs-pokaler for hver af vores tre hold.
Men da vi har to hold som skal spille i Borup kl 15.40 denne dag, har jeg fået ungdoms-formanden til at starte med os, så vi kan liste ud af døren igen omkring 14.30. Det er naturligvis syndt for de andre hold at vi fordufter midt i det hele og ikke kan deltage i hyldesten af dem, så jeg vil bede om at I forlader arrangementet så diskret og stille som muligt, og hvis nogen af Jer som ikke skal spille har lyst til at blive, må I naturligvis meget gerne det.
Da klubben skal vide hvor mange vi kommer, skal i tilmelde Jer arrangementet til mig på ole@sb97.dk - skriv antal personer.
/Ole

Gratis adgang til lokalbrag - SB97 i forkamp

Mandag den 27/10-2008:   På søndag d. 2. november kl. 13:00 er der lokalbrag på Ølstykke stadion, når  Ølstykke FC og Stenløse mødes i 2. division øst. Alle ungdomsmedlemmer af SB, har gratis adgang til denne kamp, så hvis nogen har lyst til at bakke SB op og være med til at skabe en rigtig ”lokalopgør stemning”, skal i møde op søndag på Ølstykke stadion kl. 13.00 og sige, at i spiller fodbold i Stenløse, så kommer I gratis ind. Eventuelle medbragte forældre, skal dog betale entre. Tag de blå farver på, så man kan se hvor I kommer fra :-)
Vi sætter os samlet og vi trænere er til stede, så I kan sagtens komme derop, selvom mor og far ikke lige gider.

Men hvis I virkelig vil se champagnebold, skal I møde op på Ølstykke stadion en time tidligere til forkamp mellem Ølstykke FC og Stenløse årgang 97, hvor holdene fra sidste sæsons række 2, mødes på opvisningsbanen fra 12.00 - 12.30, for at varme banen op til divisionskamp. De samme drenge vil også løbe på banen sammen med divisionsspillerne omkring kl. 13.
/Ole

20% rabat på sportstøj og sko

Mandag den 27/10-2008:   I denne uge (uge 44) giver LaStrada i Stenløse centeret, 20% rabat på alt sportstøj og sko til Stenløse Boldklub's medlemmer. Hvis der er nogle der ønsker SB's logo på tøjet (Windbraker) kan det lade sig gøre for kr. 40.

Søndagstakst: Kr. 2.000,- i timen

Mandag den 27/10-2008:   I går, på en regnfuld Søndag formiddag, mødte 15 drenge og 11 forældre op på stadion, for at dele 1600 telefonbøger ud i Stenløse. På omkring to timer skaffede vi 4.000 gode danske kroner til SB97's klubkasse. Tak til Kasper B (Henrik), Thomas (Bo), Freil, Collin (Michael), Nikolai L (Frank), Kirch (Thomas), Mikkel P, Oliver, Christian D + W (Charlotte + Susan), Frederik, Kristoffer (Frank), Sebastian (John), Nicki og Emil (Solveig) for at trodse vejret og skaffe penge til stævner, ture etc.

Kanondag på Brøndby stadion

Mandag den 27/10-2008:   Vi havde en rigtig god tur til Brøndby stadion i lørdags. Efter en lille velkomst ved hovedindgangen, åbnede dørene til selve Brøndby stadion og da vi træder ud på det grønne græs, starter Van Halen's "jump" for fulde hammer (ligesom når spillerne løber på banen i kampene) - fed følelse... Drengene løb ind på banens midte, stillede op i to rækker og begyndte at give hinanden hånden og ønske god kamp :-)
På selve rundvisningen fik de set og prøvet udskiftnings"bænken" (læs: læderstolene), vi var øverst oppe på stadion, vi så de forskellige VIP-lounges, og fik en masse historier om spillere, kampe etc gennem tiden. Herefter gik turen til træningsbanen hvor alle stjernerne løb rundt og trænede. Efter træningen blev spillerne overfaldet af sultne augrafjægere og der blev både skrevet på bluser og papir, taget billeder med mobiltelefonerne, og de gav sågar hinanden autografer tilsidst.
Så var det frokosttid og da drengene havde sat sig, kom Jan Kristiansen, Thomas Rasmussen og Stefan Andersen sørme og satte sig ved et af bordene - der blev helt stille, og drengene var temmelig stolte. Per Nielsen og et par andre kom  også og spiste med og svarede på et par spørgsmål, inden det var tid til at tage hjem.
Tror der er en del drenge, som måske hepper på Brøndby næste gang de spiller - jeg var i hvertfald på Brøndby stadion dagen efter, og så drengenes frokostven Jan Kristiansen score det første mål :-)
Billeder fra dagen kan ses under billeder i menuen.
.
/Ole

Kørselsoversigt på lørdag

Torsdag den 23/10-2008:   Jeg har lavet en plan for hvordan vi får transporteret drengene frem og tilbage til Brøndby på lørdag, og heldigvis har der været mange tilbud om kørsel - så alle slipper for to ture og nogle slipper endda helt :-) Listen kan ses her
Drengene bliver hentet på hjemmeadressen, i hytten, eller tæt på hjemmet, og afleveret igen. Sørg for at drengene er klar på det aftalte tidspunkt.  Hvis I er i tvivl om noget eller der er nogen problemer, så ring til mig på 21614834.
/Ole

Det bliver en fantastisk vintersæson :-)

Onsdag den 22/10-2008:   Troede aldrig at jeg ville komme til at glæde mig til vintersæsonen - udendørs, men den nye kunstgræsbane er altså bare for LÆKKER... Den er helt jævn, grøn, blød og med tydelige hvide streger, målene er nemme at flytte rundt, så det er en fornøjelse.
Eneste minus er, at tiden her om onsdagen er knap - specielt når der spilles kamp lige efter vores træning. Jeg vil derfor bede et par forældre om at hjælpe os i de sidste fem minutter af træningen, mens drengene spiller kamp, med at samle overskydende bolde i nettet, hente de små mål, samle kegler der ikke bruges osv, således vi kan rydde banen på ingen tid - ligesom i dag :-)

Velkommen til Frederik

Onsdag den 22/10-2008:   I dag kom Frederik op på stadion og trænede med os for første gang. Frederik har tidligere spillet fodbold i Værløse og Lynge, og er nu flyttet til Stenløse. Frederik går på Lærkeskolen i samme klasse som Kirchmann, Kasper S, Mikkel H og Nicki. 
Velkommen til Frederik :-)

Programmet til brøndbyturen på lørdag

Tirsdag den 21/10-2008:   17 spillere og 2 ledere (Henrik og Ole) har tilmeldt sig til Brøndbyturen på lørdag og programmet ser sådan her ud:
Vi mødes foran hovedindgangen til Brøndby stadion kl. 9.25
09.30 - 10.30: Velkomst og rundvisning på Brøndby Stadion
10.30 - 11.45: Brøndby-træning, billeder, autografer....
11.45 - 12.15: Frokost
12.15 - 13.00: Brøndbys tidligere forsvarskrumtap, Per Nielsen, kommer sammen med et par af de nuværende Brøndby-spillere og svarer på spørgsmål mm.

Jeg laver et oplæg til kørsel af drengene på baggrund af Jeres tilbagemeldinger - kommer her på siden senest fredag. Det ser umiddelbart ud til at der er rigelig med biler, så I kan nøjes med enten en afleverings- eller en hentetur.
/Ole

Forældremøde omhandlende vintersæsonen

Fredag den 17/10-2008:   Der samles hermed til forældremøde... på nettet. Tak for det store fremmøde :-)
1. Træning
Vi træner hver onsdag mellem 18 og 19.00 på kunstbanen, med start onsdag den 22. oktober. For at udnytte den sparsomme tid på banen, mødes vi omklædt og klar til opvarmning på stadion kl. 17.45.
Vi har desuden tid på kunstbanen om lørdagen til afvikling af kampe i grusbaneturneringen, og indtil den turnering starter (uge 5) vil vi benytte tiden til træning i det omfang som passer os. Følg løbende med i kalenderen, hvilke lørdage vi afholder træning.
Læs desuden "regler når vi bruger kunstgræsbanen"  her på siden.
Hvis vi træner indendørs denne vinter, bliver det nogle enkelte gange vi skaffer haltid for at træne det specifikt, men vi kommer ikke til at benytte hallen ugentligt som sidste år.
2. Turneringer
Vi har valgt at gi' den gas mht tilmeldinger af hold denne vinter, da vi mærker en fortsat stor opbakning og lyst til at spille kampe fra stort set alle drengene.
Indendørs: Vi er tilmeldt med fire hold i SBU's indendørs turnering. Her spilles 4 mod 4 på håndboldbane/mål med bander. Der afvikles i alt tre stævner pr. hold (typisk to før jul og ét efter), hvor de to første er mod de samme modstandere og det tredie er et slags finalestævne hvor resultaterne fra de første stævner afgør hvem vi skal møde. Den første spillerunde er programsat af SBU og ligger for alle hold i weekenden 22.- 23. november (reservér venligst)
Udendørs: Efter jul (uge 5 til 14) deltager vi i Tåstrups grusturnering med tre 7-mandshold. Her vil hvert hold få 6-8 kampe - halvdelen på vores egen kunstbane lørdag formiddag (i solskin).
3. Holdindeling
At vi har meldt mange hold til turneringer, betyder at alle drenge bliver tilknyttet et fast hold både ved indendørs og udendørs. Indendørs kommer holdene til at bestå af ca. 7 spillere og udendørs omkring 10 spillere.
De fire hold til indendørsturneringen inddeler vi snarest (uge 43) så I kan reservere kampdage i takt med de kommer i kalenderen. De tre hold til udendørs vil først blive inddelt i det nye år, når programmet foreligger.
4. Træningslejr
Ligesom sidste år afholder vi denne vinter en træningslejr med overnatning i hallen. Vi forsøger at finde en weekend i starten af marts.
5. Eventuelt
- I kalenderen kan nu følges tilmeldinger til forskellige arrangementer, da jeg nu noterer tilmeldinger under den enkelte aktivitet, fx. telefonbøger, pinsecup osv.
- Jeg håber det er fordi det er svært at tænke på jul allerede nu, for det går lidt trægt med bestilling af juletræer. Da de snart skal bestilles hos forhandleren, må I meget gerne bestille snarest (mail, sms, ring). I får et flot træ, levering til døren, overskuddet går til drengene - Det er jo hele tre ting... (Læs mere om juletræerne længere nede her på siden)

Tak for god ro og orden
Dong, Henrik og Ole

Nyt felt i menuen

Fredag den 17/10-2008:   Der er kommet et nyt felt i menuen: Praktisk information om os. Her kan nye spillere og forældre få svar på nogle af de ting som vi andre "gamle", tager for givet. Jeg vil dog også anbefale "de gamle" at læse siden - ku' jo være at der også var svar på et par Jeres spørgsmål :-)
/Ole

Tilbage til forsiden