Stenløse miniput '97

2. holdet på Pinsecup. 2007

2. holdet som på denne tur bestod af Christian D, Jonas F, Kristoffer, Lucas, Mads, Mathias H, Mikkel, Patrick og Thomas lagde hårdt ud lørdag, med at spille hele tre kampe.
 
 
De to første var puljekampe og de var begge utrolig jævnbyrdige og spændende. Den første kamp var imod hjemmeholdet fra B.1921 og her blev det til et knebent 1-2 nederlag, men med et flot mål scoret af Jonas Freil. Næste kamp stod imod Lyngby og her blev det en sejr på 3-2, men en meget tæt kamp hvor drengene kæmpede flot og især Thomas løb solen sort i forsvaret. Mikkel lavede to flotte mål og Freil en enkelt.  
Resultaterne betød at vi gik videre som nummer to i puljen til 1/8-finalen, og det blev skæbnesvangert. Vi skulle nu kl. 17.45, efter en lang dag med megen aktivitet - morgenoptog gennem byen, to meget hårde kampe og en masse vandren omkring på anlægget for at se andre SB-kampe - spille mod det hold som senere gik hen og vandt hele turneringen, nemlig Helsinge FC. Vi fik en sæk på 13-0 og det blev en kamp vi sagtens kunne have undværet. Helsinge stillede med et hold der absolut ikke hørte hjemme i D-rækken, og flere af vores spillere var trætte og havde småskavanker. Det gjorde at tilsidst i kampen spillede vi kun med seks mand på banen, da jeg havde tre drenge siddende på sidelinien der ikke var i stand til at komme ind. MEN drengene tog nederlaget pænt og erkendte Helsinges styrke og vi gik/humpede hjem til CEUS for at få et meget velfortjent bad og noget mad.
 
Søndag skulle vi først spille kl. 12, så vi valgte at gå i svømmehallen for at have nogle fornøjelige timer med rutchebaner og badedyr og for det hele ikke skulle dreje sig om fodbold. Der gik måske en anelse for meget badedyr i den, for vi endte med at have temmelig travlt inden vi skulle i gang med fodbolden igen. Men vi nåede over på stadion inden kamp og her var flere forældre dukket op for at se fodbold i verdensklasse.... Hmmm - det blev det så ikke helt til, men vi fik da lidt gang i de trætte ben og endnu et nederlag til et Helsingehold.

Dagens anden kamp var mod.......... rigtig gættet - vores onde ånd: Helsinge, men denne gang blev det en meget mere jævnbyrdig match som også endte uafgjort. Så os ind på banen og sige tak for kampen, men UD siger dommeren. Okay da, så går vi ud, men henne ved sidelinien kalder dommeren på os igen for der er straffesparkskonkurrence. Sådan ligesom i fjernsyn :-) Og jeg skal love for at der ingen problemer er med at finde spillere der vil sparke, så vi bliver nødt til at trække lod. I målet står Patrick fantastisk og han redder 2˝ skud - et af skuddende er Patrick helt nede at ligge i fuld længde og fanger bolden med én hånd, men dommeren ser den desværre inde. Kristoffer laver to mål - ét inden dommeren har fløjtet og ét til på omsparket, men vi ender desværre med at tabe denne meget spændende afslutning, men med en ny sjov oplevelse rigere.
Mandag skulle vi kun spille én kamp og det var om 15/16-pladsen. Kampen var mod Viby FC, og alle undtagen Lucas var klar til kamp. Lucas var MEGET træt efter nogen hårde dage, og har siden omdøbt denne tur til pinse(l)turen :-) men han har været sej, har han.
Nå, men på trods af stort spilovertag og mange chancer til drengene, kom Viby foran 1-0. Drengene pressede på for en udligning, og den kom da også fuld fortjent da Freil scorede endnu et mål til samlingen. Stor jubel fra et stort og medlevende publikum, da 1. holdet var kommet direkte fra deres kamp for at heppe - super support, drenge. Til sidst havde Freil endnu en stor chance som ramte overliggeren, og om det var bevidst eller ej, så betød resultatet 1-1 at vi skulle ud i endnu en spændende straffesparks-konkurrence og til forskel fra dagen før var vi jo nærmest forberedt denne gang. Drengene der ikke havde sparket dagen før var selvskrevne og resten trak lod. Det var tydeligt at drengene havde lært fra dagen før, for der stor træfsikkerhed og især Mikkels og Kristoffers skud blev banket op i trekanten af målet, uden chance for målmanden, og også Christian var sikkerheden selv med et flot skud der går under deres målmand. Patrick havde også lært lektien og gjorde næsten rent bord - de scorede kun på det føste skud. Han lavede faktisk en redning magen til gårdsdagens, med den forskel at denne gang nåede han den inden stregen, men i fuld længde - rigtig flot Patrick.
 
 
Deværre for Thomas, betød Patricks flotte redninger at han ikke kom til at sparke da dommeren stoppede efter fire spark. Stor jubel for tilskuere og spillere og en rigtig god afslutning for drengene på en lang og HÅRD pinsecup.
Vi fik prøvet en masse forskellige pladser i kampene, skiftede målmand da Mathias gerne villle stå og Patrick ville i marken, og Mathias klarede det også rigtig flot mellem stængerne. Det er sundt at prøve pladserne af, bla. fandt Thomas ud af at han "i hvertfald ikke gad være angriber mere" :-)

Tak for jeres gode humør og en sjov og underholdende tur, drenge.
/Ole