|
|
Slut på efterårssæsonen
Fredag den 15/10-2008: Så er efterårssæsonen allerede slut og dermed er det også slut med at spille på græs for i år. Det har været en fantastisk sæson, hvor drengene har udviklet sig enormt. Vi snakkede om ved spillermødet i starten af sæsonen, at den alder de har nu kaldes "guldalderen" fordi de nu i højere grad er i stand til at lade tanker og ideer spille sammen med motorikken, og det har vi virkelig kunnet mærke i træningen og især i den tekniske træning. Der skal ikke mange instrukser og gentagelser til før de fanger ny teknik, bevægelser eller øvelser. Samtidig er de meget motiveret for at lære og at gi' den en skalle, og så er det jo en fornøjelse at være træner :-) Vi har haft tre hold med i SBU turneringen, og spillemæssigt har alle hold haft et stort udbytte. Samtidig har der været stor iver for at spille kampene, og ingen problemer med at stille hold, selvom antallet af tilmeldte hold kræver at næsten alle kommer til kampene. Så sæsonen får en stor glad smiley herfra :-) /Ole
|
|
Besøg på Brøndby stadion
Fredag den 9/10-2008: Vi bliver nu begavet med endnu en fairplay-præmie fra SBU :-)
Vi har hermed den store fornøjelse at invitere jer til et møde med Brøndby IF’s superligahold i anledning af, at I blev kåret til SBU’s fairplay-vindere i 2007. Det har desværre ikke været muligt at arrangere det lovede møde med U-21 landsholdet, men heldigvis har vi nu fundet frem til et arrangement, som bliver mindst lige så spændende. Arrangementet for Blovstrød og Stenløses U-10 vinderhold finder sted lørdag 25. oktober fra kl. 9.30 – 13.00. Vi mødes foran hovedindgangen til Brøndby Stadion kl. 9.30. Efter en kort velkomst vil I blive vist rundt på stadion og få mulighed for at se superligaspillernes omklædningsfaciliteter mm. Herefter fortsætter vi over til træningsbanen, hvor vi følger den sidste del af førsteholdets afsluttende træning inden søndagens topopgør mod FC Midtjylland. Når træningen er slut, vil I få mulighed for at få autografer og billeder af Brøndby-spillerne på træningsbanen. Herefter byder klubben på frokost i klubhuset, hvor et par Brøndby-profiler kigger forbi for at svare på jeres spørgsmål mm.
Alle drenge på årgangen er velkomne til arrangementet, selvom fairplay-vinderne naturligvis er æresgæster :-) I skal melde Jer til på fairplay@sb97.dk inden mandag d. 20. oktober. Da vi skal have transporteret drengene til og fra Brøndby, må I meget gerne skrive hvis nogle har mulighed for at køre frem og/eller tilbage og hvormange drenge der kan være i bilen (Henrik og Jeg er i bil, så vi tager de første 8 drenge). /Ole |
|
Ny dato for uddeling af telefonbøger
Fredag den 9/10-2008: På grund af ovenstående arrangement, bliver vi nødt til at flytte uddelingen af telefonbøger til dagen efter - søndag den 26. oktober kl. 10.00 - 12.00(?). Vi har fået tildelt ruter i Stenløse som passer til antal tilmeldinger. Der er tilmeldt 8 drenge (alle med voksen hjælp og biler), så vi vil meget gerne høre fra flere drenge som kan afse et par timer, da det vil være sjovere (og hurtigere) hvis der er minimum to drenge pr. bil. Tilmelding: ole@sb97.dk Hvis nogle af Jer som allerede har tilmeldt Jer, har problemer med at uddelingen er flyttet til søndag, må i sende mig en mail (I kalenderen kan ses hvem som er tilmeldt). /Ole |
|
Fri træning i efterårsferien
Fredag den 9/10-2008: Som det kan ses i kalenderen er der træning (sidste chance for at spille på græs) for dem som er hjemme i efterårsferien. Vi spiller en times tid mellem 17.00 og 18.00 på stadion. |
|
Kampreferat: Ølstykke - hold 1
Søndag den 5/10-2008: Så oprandt dagen hvor hold 1 skulle spille den sidste kamp i denne sæson - hvilket iøvrigt blev højtidliggjort ved ét minuts stilhed af spillerne inden kampen :-) Kampen var imod Ølstykke og det blev en rigtig god afslutning på sæsonen, hvor drengene fik vist meget flot fodbold. I det meste af kampen var vi spilstyrende og spillede flot sammen som i så mange andre kampe i sæsonen, og vi fik endda også scoret nogle flotte mål (Sebastian to og Frederik et enkelt), de to første efter fantastiske afleveringer af Kirch på midtbanen og flot løb af Seb og Freddie bagom forsvaret. To minutters koncentrationssvigt midt i 2. halvleg blev dog på imponerende vis udnyttet af Ølstykke til at skabe en noget uretfærdig lighed i regnskabet, men heldigvis vågnede drengene op igen og fik afsluttet kampen med ordentligt spil igen. Som i sidste kamp rokerede vi rundt på både forsvar og midtbane undervejs i kampen, igen med godt resultat, hvilket kan lade sig gøre pga den spilforståelse mange af drenge efterhånden besidder - herligt. Fidusen gik til en storspillende Collin i målet. Han havde rigtig mange gode indgreb, især når han kommer ud af sit mål og gør det svært for deres angribere.
Et af mine store mål med holdet i denne (alt for korte) sæson har været, at få midtbanen til at hænge bedre sammen med især forsvaret. At der på midtbanen (ligesom det er lykkes med i forsvaret) spilles fodbold og ikke blot sparkes væk, eller løbes igennem med enkelt-mands-præstationer på vej mod mål. Det er naturligvis sværere da der typisk er lidt flere modstandere i dette område, men i kampen mod Ølstykke viser drengene at de formår det og at de er nået rigtig langt, og det er skønt at se - tak for en god sæson. /Ole |
|
Regler når vi benytter kunstgræsbanen
Torsdag den 2/10-2008: Som de fleste nok har bemærket, er vores nye kunstgræsbane næsten færdig og klar til brug, og det bliver bare SUPER dejligt at vintertræningen ikke skal foregå på grus :-) Første gang vi træner på banen bliver onsdag den 22. oktober. Bemærk: - Der må spilles med almindelige fodboldstøvler (gummiknopper, ikke metalknopper), og det er vigtigt at støvlerne er rene inden græsset betrædes. - Ingen spillere opholder sig på banen, mens der er andre årgange som benytter banen. - Kun spillere og trænere må befinde sig på selve græsset, alle andre skal opholde sig udenfor græsarealet (der findes en sti langs banen). /Ole |
|
Successen gentages - bestil juletræ allerede nu!
Mandag den 29/9-2008: Nu kan Du, dine naboer, dine venner, etc. igen slippe for at skulle bekymre Jer om juletræet til juleaften, for julenisserne Henrik og Morten vil igen i år skaffe flotte kvalitets-juletræer (normann ædelgran) og endda levere træerne på adressen (i lokalområdet). Prisen pr. træ er kr. 200,- og AL overskud går til drengenes holdkasse, så jo flere I køber og kan sælge til naboer, familie og venner, des flere penge får vi til alt det sjove (win-win situation). Træerne vil blive leveret midt i december (nærmere datoer følger). Alt I behøver at gøre er, at sende en mail med navn, tlfnr og leveringsadresse (evt. størrelse) til juletrae@sb97.dk så hurtigt som muligt, så klarer nisserne resten.
|
|
Uddeling af telefonbøger
Mandag den 29/9-2008: Vi har fået tilbud om at være med til at uddele telefonbøger i lokalområdet, hvilket er en fremragende mulighed for at tjene penge til holdkassen. Vi modtager kr. 2,45 pr. omdelt bog, så hvis vi kan samle en flok som gider at bruge et par timer en lørdag formiddag kan det hurtigt blive til mange penge. Ruter og bøger bliver fordelt lørdag den 25. oktober kl. 9.00 og hvis vi uddeler samme dag afsluttes dagen med pølser og drikkelse til alle. Hvis denne dag passer dårligt, skal ens rute blot være uddelt senest weekenden efter. Da bøgerne jo vejer en del, uddeles nemmest hvis en voksen kører i bil med bøgerne, og en dreng eller to afleverer til hustandene. Så det er vigtigt at I voksne også bakker op, da drengene nok ikke kan klare det alene. Men vi skal melde tilbage i slutningen af denne uge hvor mange ruter vi ønsker, så meld venligst tilbage til mig - ole@sb97.dk - hvis I vil deltage. Andre afdelinger i SB er vilde med at få så mange som muligt, så jeg vil helst hverken bede om for mange eller for få. Ser lige at vi har kunstbanen mellem 8.45 og 10.00 denne lørdag, så vi kunne jo starte dagen med at spille lidt fodbold og efterfølgende tjene lidt penge. Nå, det finder vi ud af. /Ole |
|
Træningstid på kunstgræs
Mandag den 29/9-2008: Vi har nu modtaget oversigten fra vores ungdomsformand over holdenes vintertræningstider på kunstgræsset og vi skal træne hele vinteren (fra efterårsferien til påske): Onsdage mellem 18.00 og 19.00.
Derudover har vi fået kamptid på kunstgræsset om lørdagen - en tid som primært skal benyttes til vores kampe når vi skal spille i grusturneringen, men når der ikke er kampe vil vi formentlig benytte tiden til træning. Der er forskel på lørdagstiderne i lige og ulige uger (10.00-12.30 og 8.45-10.00), men det vil fremgå af kalenderen til den tid. Haltiderne er ikke fordelt endnu, men de er nok heller ikke så aktuelle for os, når vi har kunstgræsset onsdag og lørdag. |
|
Reservér lørdag den 22. november
Mandag den 29/9-2008: Stenløse boldklub holder afslutningsfest for alle medlemmer i Sandbjerghallen lørdag den 22. november. Her fejrer vi hinanden, uddeler pokaler for årets spiller, flid og fremgang, så sæt X i kalenderen allerede nu. |
|
Kampreferat: Hold 1 - Solrød
Søndag den 28/9-2008: Lørdag i dejligt solskin skulle vi møde Solrød og det blev en rigtig velspillet og underholdende kamp mellem to hold som ville spille fodbold. Endnu engang viste drengene store forbedringer på de ting som vi snakker om inden kampen - især bredde på spillet når vi har bolden, bliver bedre og bedre på midtbanen (indtil drengene blev trætte :-)). Vi havde rigtig mange chancer i dag, men pga marginaler der ikke var på vores side og en dygtig Solrød-målmand, nøjes vi med tre mål i dag - Oliver på kontra, Rasmus direkte på frispark efter skudfinte af Emil og tilsidst Sebastian efter en flot dribletur og et loop af Kirch. Efter en flot 1. halvleg, flyttede jeg lidt rundt på pladserne. Jeg ville gerne prøve Duchnik i forsvaret og Kasper på midt-midt, og de gjorde det begge to, helt fantastisk. Helt perfekt at have spillere som kan spille så mange forskellige pladser. Duchnik spillede faktisk i dagens kamp både angreb, midtbane og forsvar og viser rigtig god spilforståelse i alle positioner - super flot. Fidusen går til Rasmus for en flot indsats og god indstilling. Tak til John for myndig og god styring af kampen. /Ole |
|
Kreativ/økonomisk hjælp?
Onsdag den 24/9-2008: Der er kommet et nyt punkt i menuen til venstre - teknikmærker. Her kan findes alt om teknikmærkerne: øvelser, en oversigt over beståede øvelser, osv. Som det kan ses på oversigten, er en del af drengene faktisk tæt på at bestå alle 9 tests, og vi vil derfor gerne lave et diplom og evt en T-shirts med tekst til drengene efterhånden som de består. Er der nogen som har ideer og evner i de retninger hører jeg meget gerne fra Jer så hurtigt som muligt. Ligeledes hvis I har kontakter til en billig tekstiltrykker og hvis nogen ligefrem kan skaffe sponsorhjælp eller tilskud til projektet, kunne det naturligvis være super. /Ole |
|
Første krydser til teknikmærket
Mandag den 22/9-2008: Efter hold 3's kamp lørdag, gik 20 drenge i gang med tekniktræning og test af egne evner ved den 2. tekniktræningsdag i denne sæson. Et stort fremmøde, god indstilling og humør, samt et dejlig vejr, gjorde det til endnu en dejlig dag på stadion :-) Det tog ikke lang tid i de forskellige øvelser før drengene ville testes, og det viste sig hurtigt at der var nogen som havde øvet sig, for der var mange som bestod de forskellige tests. Selvom tre timer på stadion til øvelser lyder som lang tid, blev tiden knap, og klokken blev over 15.00 inden de sidste drenge nåede igennem den sidste øvelse, og så nåede vi endda kun 8 øvelser :-) Vi tager en tur mere inden sæsonen slutter, så alle har mulighed for at starte, få flere krydser eller blive færdige. Jeg lægger en oversigt over beståede øvelser her på hjemmesiden en af dagene. |
|
Kampreferat: Hold 3 - Jyllinge
Mandag den 22/9-2008: Lørdag spillede hold 3 kamp mod Jyllinge og lad det være sagt med det samme: det blev en kamp hvor ALT lykkedes for vores dygtige drenge. Jeg synes det er vildt at se hvordan drengene nærmest udvikler sig fra kamp til kamp i øjeblikket :-) Kampen startede ellers meget lige, begge mandskaber kæmpede flot og på trods af et ægte hattrick af Nicolai L. - alle tre mål efter flot opspil - hængte Jyllinge stadig på ved stillingen 3-2. Men langsomt sev luften ud og det gav masser af plads til at lykkedes med alle mulige og umulige finter (Ishak er vist stadig lidt rundtosset efter han viste hele repertoiret:-)), afleveringer og skud, og da selv vores målmand, Mathias H. fik scoret, var drengene ikke til at styre. Det er en fornøjelse at se ALLE drenge kæmper, og vigtigst - bliver ved med at spille sammen og arbejde for hinanden som et hold. Fidusen gik til Mikkel Jensen. Det er lidt noget ØV med de her kampe hvor det ene hold falder sammen og cifrene bliver så store (vi har jo selv prøvet det), men Jyllinge ville desværre ikke benytte sig af den nye regel om indsættelse af ekstra spiller ved hvert 3. måls forspring :-(, hvilket ellers normalt virker godt - både for kampen og spillerne. Kampen blev i øvrigt skarpt og myndigt styret af kampleder, Morten Freil. /Ole |
|
Kampreferat: Bagsværd - hold 1
Fredag den 19/9-2008: I går spillede toppen mod bunden i puljen - det var bare ikke til at se hvem der var hvem :-) Drengene spillede endnu en gang noget rigtig flot fodbold, og var efter min mening klart det bedste hold på banen, og så kæmpede de som sindsyge... hele kampen. Mere kan man ikke forlange. Vi har lidt svært ved at komme ud af starthullerne, og er tidligt i kampen bagud, men langsomt overtager vi spillet, og er først på bolden som vi havde snakket om inden kampen. Igen i denne kamp, store forbedringer på midtbanen og når vi på et tidspunkt får heldet til at score på de masser af STORE chancer vi skaber, ser det endnu bedre ud. Det kan godt være at vi ikke vandt på målscoren i dag, men: - vi skød højst og hårdest over mål (næsten over træerne) - lavede den smarteste frisparkskombination - lavede flest "neller" - brændte de største chancer Så der er masser at glæde sig over, drenge :-) Fidusen gik til Duchnik for et imponerende løbearbejde, specielt i 2. halvleg, hvor han som angriber konstant pressede boldholderen i deres opbyggende spil. SUper indsats. /Ole |
|
Svar fra SBU ang. fairplaypræmie
Fredag den 19/9-2008: Jeg har netop (endelig) modtaget svar fra SBU ang. præmie for fairplayprisen. Vi har ikke glemt jer, men vi har ikke haft held til at få en aftale i stand med U-21 landsholdet denne gang. Det skyldes primært, at holdet nu spiller samtlige hjemmekampe i Ålborg. Da de så endelig opholdt sig nogle dag på Sjælland, som optakt til EM-kval-kampene mod Finland og Skotland, var kampene af for stor sportslig værdi til, at spillerne kunne inddrages i et fairplay-arrangement. Vi har nu taget konsekvensen og er begyndt at kigge efter alternative muligheder. Vi skal i den kommende uge til møde med Brøndby, der har vist interesse for at arrangere et lignende arrangement for SBU's fairplay-vindere. Vi satser på, at vi kan invitere jer på et arrangement i Brøndby inden årets udgang. Jeg vender tilbage med nyt efter mødet i Brøndby. vh Jakob Fønss, SBU
Når vi ved mere, vil vi naturligvis forsøge at lave det til et arrangement for hele truppen, blot med "fairplaydrengene" som æresgæster :-) Så I kan godt begynde at glæde Jer, drenge. |
|
Kampreferat: Hold 1 - Lejre
Lørdag den 13/9-2008: En dejlig dag med solskin og grønt græs var udgangspunktet for kampen mellem hold 1 og Lejre, og drengene virkede klar til kamp, og kampen blev fløjtet igang af kampens fremragende dommer, Jan. 29 sekunder senere lå bolden i vores net - endda efter et rigtig flot angreb med hurtige kombinationer og flot en afslutning. Hmmm, Lejre fortsatte det flotte spil, men langsomt vågnede vi op og drengene begyndte at markere meget tættere på Lejre når de havde bolden, hvilket betød at de ikke havde så god plads mere, med fejlafleveringer og boldtab til følge. Da oplægget til kampen til midbanen, netop var markeringer af deres spillere og bevægelser uden bold, var det en stolt træner på sidelinien, som kunne se stor forbedring, både når vi havde bolden og når Lejre havde den. Forsvaret - Emil, kasper og Collin - spillede endnu en gang en fantastisk kamp og det er simpelthen bare en nydelse at se dem i aktion. Jeg synes vi er det bedste hold på banen langt størstedelen af kampen, og vi får da også udlignet til 3-3 midt i 2. halvleg, men desværre er både Kasper og Emil ude med knubs i slutningen af kampen og Lejre får et par hurtige mål i forvirringen det giver. Fidusen går til en meget hårdtarbejdende Sebastian, som havde dejlig meget fanden-i-voldskhed i sit spil i dag, og som resten af midtbanen, deltog flot i returløbene. Målscorere: Kirch - 2 og rasmus - 1. Desværre fik både Kasper og Kirch nogle slemme knubs og måtte slutte kampen inden slutfløjt, men vi må håbe de er friske til næste kamp, torsdag. |
|
Ny teknikmærkedag med træning og test
Onsdag den 10/9-2008: På utallige opfordringer fra drengene afholder vi endnu en teknikmærkedag. Det bliver lørdag den 20. september og vi starter kl. 12.00 umiddelbart efter hold 3 kampen. Denne gang vil der ud over træning af teknik, også være mulighed for at bestå enkelte øvelser. Beskrivelse af teknikmærket og træningen kan ses her på siden under nyheder (overskrift: Teknikmærke i SB97). |
|
Kampreferat: Hold 2 - Ledøje-Smørum
Onsdag den 10/9-2008: Idag var det spændende at se om vi kunne følge op på de gode takter fra de første kampe, vi havde tre afbud fra nogle af de spillere som har været med til at løfte holdet i de første kampe. Da vi skulle møde et hold fra Ledøje-Smørum som mødte ubesejrede op var det spændende at se om drenge kunne stå distancen. Det fik vi heldigvis lavet om på, drengene var igen idag klar fra start og allerede i første minut fik vi scoret til 1-0. Igen idag blev der vist fantastiske kombinationer, bolden blev sluppet hurtigt, alle arbejdede fantastisk for hinanden. Selvom LSF på det nærmeste blev spillet ud af banen lykkes det dem at hænge på til 2-2, men i starten af 2. halvleg kom vi på 4-2 så vi kunne få lidt mere ro på spillet, men LSF havde stadig lidt kampgejst tilbage så de fik reduceret til 4-3 og bragte igen spænding ind i kampen. Vi havde dog det største overskud og fik med flotte mål lukket kampen til 7-3 og tillader os endda undervejs at brænde et straffe. Dejligt at se som drengene giver 100 %, svært at fremhæve nogen frem for andre, men fidusen gik igen til Jonas Freil. Tak for hjælpen til Oliver og Sebastian. /Henrik |
|
Kampreferat: Melby-Liseleje - hold 3
Tirsdag den 9/9-2008: Hold 3 var i går på en længere tur, idet de skulle spille i Melby-Liseleje. Holdet var blevet amputeret med et afbud, en skade og da Mikkel L. ikke dukkede op på P-pladsen, måtte holdet tage afsted kun 7 mand. Heldigvis var kampgejsten høj hos alle drengene, og alle var klar til at spille den fulde tid. Mathias H. startede i målet, hvorefter Ishak efter små 20 minutter, småskadet byttede med ham og overtog handskerne i resten af kampen. Drengene havde et hav af chancer og mange af dem, blev også udnyttet til mål. Mathias H. havde taget målstøvlerne på i dag, og da samtidig Nicolai og Mikkel P. fik scoret, var drengene helt ustyrlige. De mange mål betød at drengene, ud over kun at være 7 på holdet, skulle spille en mand i undertal da de var foran med 3 mål. Men selv det klarede de flot og det var nogle trætte, men stolte drenge som kunne fejre sejren efter kampen. Fidusen gik til både Dreyer og Nicolai får deres utrættelige arbejde og sammenspil. Godt gået, drenge. |
|
Kampreferat: Frederikssund - hold 1
Torsdag den 4/9-2008: To kampe på tre dage er hård kost, men drengene virkede klar og friske. Frederikssund viste skræmmende styrke fra start - deres mål blev alle scoret efter flotte detaljer og gode kombinationer, og selv om drengene kæmpede flot, var forskellen for stor i dag. Frederikssund gav os ingen tid til at spille sammen, da boldholderen var under pres hele tiden. Og det er faktisk forskellen i dag, for jeg synes der var en masse gode takter, så hvis vi bare lærer også at presse og dække tæt når modstanderne har bolden, ser det rigtig fornuftigt ud. Det kan virke mærkeligt i et stort nederlag, men vores forsvar (Collin, Emil og Kasper) spillede igen i dag en helt fantastisk kamp - hele tiden i bevægelse og spilbare, og så kommunikerer de godt sammen. Da Kasper stort set ikke satte et ben forkert i hele kampen, fik han helt naturligt fidusbamsen. /Ole |
|
Kampreferat: Gørløse - hold 2
Torsdag den 4/9-2008: Drengene var super klar til kamp idag. Allerede inden kampstart kunne man mærke at de var klar, vi lagde ud som lyn og torden og inden der var spillet 5 min. var vi foran 3-0, fantastisk start. Drengene flyttede sig hele tiden godt for hinanden, så bolden blev spillet flot rundt og der blev vist mange flotte kombinationer. Vi vinder idag 10-3 (to mål på hovedstød). Alle gjorde det rigtig godt idag og selvom vi med 3 udskiftere fik byttet en del rundt, fandt drengene hurtigt hinanden på banen. /Henrik |
|
Hurtig debut til ny spiller
Onsdag den 3/9-2008: Da Nicolai Lund og hans far ankom til stadion i går, var det for at prøvetræne med vores drenge, og for at se om Stenløse boldklub var et godt sted at være. En halv time senere, var han iklædt SB spilledragt og klar til at hjælpe hold 3 med at spille noget seværdigt fodbold - det kan man da kalde en hurtig debut :-) Nicolai går i skole på Slagslunde skole og har spillet fodbold i Slagslunde-Ganløse, men vil gerne spille hos os nu, hvilket vi naturligvis er glade for. Så tag godt imod Nicolai - han kommer til træning på tirsdag til en lidt mere normal dag på stadion. Velkommen til, Nicolai. /Ole |
|
Anderledes tirsdag på stadion :-)
Onsdag den 3/9-2008: I går tirsdag spillede både hold 3 og 1 hjemmekamp på stadion, samtidig med at hold 2 spillerne trænede. Træningen var overtaget af en yngre udgave af Henrik, nemlig hans søn, Andreas, og det så ud til at drengene hyggede sig. Hold 3 lagde ud med kamp mod ORI og med et par afbud på holdet, var det med den netop ankommet Nicolai i holdopstillingen. ORI har vi efterhånden mødt en del gange, og især deres to dygtige piger som de har med på holdet, gør indtryk. Drengene kæmpede flot, Mathias stod på mål i 1. halvleg og gjorde det godt. I 2. halvleg overtog Ishak målmandshandskerne, og han kan altså ikke løbe fra hans fortid som målmand :-) Alle drenge lavede et stort løbearbejde kampen igennem og på trods af resultatet blev der kæmpet til sidste fløjt. Hold 1 mødte Bjæverskov og det blev det bedste fodbold jeg har set fra drengene længe. Især fungerede samarbejdet mellem Collin og forsvaret - Emil og Kasper - helt fantastisk, men også mellem forsvaret og midtbane var der idag meget bedre afstand mellem kæderne og stor løbevillighed. Krydret med flotte dribleture og enkeltmandspræstationer, blev det en rigtig god fodboldkamp. Fidusbamsen gik til en meget hårdtarbejdende Kirchmann, som på midtbanen bandt spillet flot sammen, og så havde han en rigtig god dribledag :-) |
|
Kampaflysning for hold 2
Onsdag den 3/9-2008: Da Avarta har trukket deres hold i række 3, er kampen for hold 2 den 13. september desværre aflyst. |
|
Info til kampledere
Tirsdag den 2/9-2008: Hermed en oversigt over de vigtigste ting du skal være opmærksom på som kampleder. Jeg hører desuden meget gerne fra dem som endnu ikke har fået meldt sig endnu i kamplederkorpset. Vi har kun én på henholdsvis hold 2 og 3 - det er bare ikke nok, med mindre dem som har meldt sig, dømmer hver gang :-( mens det ser en anelse bedre ud på hold 1, hvor der er to tilmeldte.
Generelt: -En kampleder er ikke uddannet som dommer. Kamplederen skal virke som vejleder og hjælpe børnene til at kampen afvikles i en tryg atmosfære. Du skal ikke kende til alle regler i fodboldloven, men blot overordnet kende de mest almindelige fodboldregler. - Døm fair (neutralt), døm det du ser. - Hold fast når du har dømt. Domme er ikke til diskussion. - Hold fokus på banen - forsøg at holde tilskuere udenfor. - Vær i godt humør - skab en god stemning - snak med drengene. - Stop spillet hvis en dreng er kommet til skade - deres sikkerhed kommer før kampen. Start spillet igen med et dommerkast.
Særregler for 7-mands U-12 Spilletid pr. kamp 2 x 30 minutter Igangsættelse: Ved start og efter scoring fra banens midte – afstanden til modstanderne skal være min. 7 meter Off-side: anvendes ikke Frispark: Alle frispark er direkte. Afstandsregel min. 7 meter Hjørnespark: Udføres på et punkt på mållinien mellem målfeltet og sidelinien. Straffespark: tages med et spark 7 meter fra mållinien (svarer til målfeltets længde) Målspark: Målmanden må udføre målspark eller frispark i målfeltet som spark eller kast OBS! Det er tilladt målmanden at røre bolden med hænderne, efter en medspiller forsætligt har sparket den til ham. Det er tilladt at indsætte én ekstra spiller på banen, så længe et hold er bagud med tre mål eller mere. NYT! For hver tre mål ekstra et hold kommer bagud, må der indsættes yderligere en spiller, som tilsvarende skal tages ud ved reducering |
|
Tanker omkring vintersæsonen
Søndag den 31/8-2008: Her hvor vi træder ind i den første efterårsmåned, vil jeg fortælle lidt om vores tanker for vintersæsonen, som vi er ved at planlægge nu. Vintersæsonen starter efter efterårsferien og forhåbentlig er den helt nye kunstgræsbane færdig til den tid, så vi kan træne på den. Vi ved ikke noget om træningstiderne og om hvor meget (eller lidt) plads der bliver til os, men vi ønsker at få én udendørs træningssession om ugen inden jul. Vi er derimod ved at være for store til at kunne forvente indendørstid i hallen, men det jo kan være, ligesom sidste år, at nogen af de øvrige årgange ikke ønsker at benytte deres tid, så det må vi afvente. Vi ønsker at tilmelde nogle hold til i SBU's indendørs turnering (store mål) ligesom sidste år. Hvert hold spiller tre stævner (vist nok to inden og ét efter jul), så det er ikke så mange dage som skal reserveres. Efter jul sætter vi damp på igen og ønsker at træne to gange om ugen udendørs. Vi tilmelder et par hold i grusbane/kunstbane-turneringen, så der bliver rig mulighed for at få løbet julefedtet af kroppene, og blive klar til vi engang igen skal på græs. Det er vigtigt for os at vide nogenlunde hvor mange drenge som er interesseret i at deltage i disse turneringer for at melde en passende mængde hold til, så hvis I på forhånd ved at I ikke er interesseret i at spille indendørs eller udendørsstævner, vil jeg meget gerne vide det allerede nu i denne uge. /Ole |
|
Kampflytning for hold 3
Søndag den 31/8-2008: Så har jeg fået svar tilbage fra Melby-Liseleje og vi har aftalt at kampen som skulle spilles på torsdag den 4/9, rykkes til mandag den 8/9 kl. 18.00 - se kalender for yderligere detaljer. Der vil ikke være træning på torsdag i stedet for den rykkede kamp for hold 3, pga. afbud fra tre spillere og da hold 1 og 2 spiller kampe. |
|
Endnu et par kampflytninger
Torsdag den 28/8-2008: Vi har på forespørgsel fra Ledøje-Smørum flyttet hold 2's kamp på tirsdag den 2/9 til tirsdagen efter den 9/9. På tirsdag er der derfor almindelig træning for hold 2, mens de to øvrige hold spiller kampe. Derudover har jeg taget kontakt til Melby-Liseleje om vi kan flytte hold 3's kamp på torsdag den 4/9 til ugen efter, da vi har svært ved at stille hold pga 3 afbud. Jeg retter først i kalenderen når jeg får svar tilbage. |
|
Kampreferat: Solrød - hold 2
Onsdag den 27/8-2008: Dejligt at man kan være tilfreds selvom man har tabt en kamp :-) Solrød havde fundet deres bedste bane frem til os idag. Vi taber idag 8-6 i en kamp der bølgede frem og tilbage, foran 1-0, bagud 3-1, uafgjort 3-3 ved pausen, bagud 4-3, foran 5-4, bagud 7-5, reducerer til 7-6 hvorefter vi satser alt og Solrød får en kontra som slutter målfesten til 8-6. Vi viste det bedste fodbold med mange flotte kombinationer og spillede en rigtig god gang fodbold idag, vi viste at vi er på rette vej og der ligger helt sikkert nogle sejre og venter på os derude..... Fidusen gik til Nicki. /Henrik |
|
Forbud mod afbud
Onsdag den 27/8-2008: I næste uge spiller alle tre hold kampe både tirsdag og torsdag, så der er naturligvis ingen træning. Vi har en del dage hvor holdene spiller samtidig i denne sæson, og da vi derfor ikke kan låne spillere fra de andre hold ved afbud, har vi nu indført forbud mod at melde afbud til kampe hvor holdene spiller samtidigt :-) Nej - men vi vil gå langt for at Jeres drenge kommer til kampene, så hvis I forældre ikke har mulighed for at tage med til kamp, vil vi gerne både give et lift, aflevere dem et bestemt sted bagefter eller hvad der ellers skal til, for at de kan komme med så vi kan stille hold. Så bare rolig - ingen ændring i afbudsreglerne :-) |
|
Ændringer i kalenderen
Onsdag den 27/8-2008: Jeg vil bede Jer jævnligt at holde øje med kalenderen her på siden, også selvom kampene er skrevet ind i familiekalenderen derhjemme, da der ind imellem sker ændringer eller flytninger af kampe. Kalenderen bruges ved kampe, som et online kampkort med mødetidspunkt og andet info (hvis nogen har bedt om et lift, etc.), så det er en god ide at checke for info samme dag der er kamp.
Meget apropos er der flyttet en kamp for hold 2 på næste torsdag den 4/9. Kampen er rykket en time frem til 17.30 og jeg håber ikke at det tidligere tidspunkt giver for mange problemer for Jer forældre. Skriv til mig hvis I skal ha' kørelejlighed. /Ole |
|
Forældre på sidelinien!
Mandag den 25/8-2008: Jeg har lige sat et par af de uskrevne regler for Jer voksne på sidelinien under kamp, på skrift (gerne til diskussion).
Drengene går til fodbold for at have det sjovt - det er sjovt at forsøge at vinde, men det kan altså (heldigvis) ikke lade sig gøre altid. - Støt drengene med masser af positive tilråb og klapsalver. - Dirigér ALDRIG drengene under kamp - de har kun én træner i kampen. Kan være at de spiller underligt pga det taktiske oplæg fra os trænere :-) - Respektér kamplederens beslutninger - han bestemmer enerådigt og det skal drengene lære. I øvrigt kunne det (forhåbentlig) være dig selv som dømmer en anden dag :-) - Snak gerne med os trænere hvis du er uenig i oplægget eller taktikken - bare ikke lige før, under eller i minutterne efter kampen. - Forsøg ikke at gennemanalysere kampen, bevægelserne, brændte chancer etc, på vejen hjem fra kamp. Tit glemmer drengene resultatet i badet. - Husk på, at det er drengene som spiller fodbold - ikke dig! Sikkert flere regler... fortsættes :-) /Ole |
|
We want you!
Mandag den 25/8-2008: Vi mangler desperat forældre, søskende, bedsteforældre etc. som vil hjælpe med at afvikle kampene på hjemmebane som kampleder. Vi blev reddet i lørdags af Mathias som var dommer i både hold 2 og 1's kampe, men Henrik blev nødt til at forlade sit eget hold og redde Dong fra at være både træner og kampleder i hold 3's kamp. Vi vil benytte Mathias i alle de kampe han har mulighed for at hjælpe (vi samler ind til hans "løn" sidst på sæsonen), men i de kampe han ikke kan dømme, er det altså nødvendigt at flere af Jer forældre træder til. Jeg vil bede om en tilbagemelding (i denne uge) fra Jer som vil hjælpe drengene (og især os trænere) som kampleder, så vi får et lille korps af frivillige, der kan deles om kampene. Skriv gerne hvis I er usikre på reglerne e.l, så tager jeg fat i Jer. Dem som ikke har prøvet det før, kan evt. prøve det en dag til træning, eller vi kan lave et lille lynkursus. /Ole |
|
Våd dag på stadion i lørdags
Mandag den 25/8-2008: Alle tre hold var i aktion i lørdags - i silende regnvejr. Hold 2 spillede en flot kamp hvor de stort set havde alt spillet. De kombinerede flot, lavede et par flotte kasser og ydede en rigtig flot indsats. Hold 3 var ligeledes spilstyrrende i deres kamp, men de havde tilgengæld ikke det store held når der skulle afsluttes mod mål, så de har deres første mål tilgode. Hold 1 spillede en rigtig flot kamp, og når vi får arbejdet med nogen bedre løbemønstre for især midtbane og angriber, bliver vi også rigtig farlige. Forsvaret og især Emil, imponerede med overblik og et stort løbearbejde. Drengene kæmpede bravt, også selvom vi var bagud - og vi vandt da 2. halvleg :-) |
|
Store-hjemmebane-dag på lørdag
Onsdag den 20/8-2008: Alle vores tre hold lægger ud med hjemmekampe på lørdag, så der bliver rig mulighed for at se lækker fodbold på stadion. Hold 2 starter gildet kl. 10.00 og hold 1 og 3 overtager med kampe kl. 11.00, så mød op og hjælp drengene igennem de første kampe i turneringen efter sommerferien. |
|
Tilmeld kontingentet til betalingsservice
Onsdag den 20/8-2008: Vores MEGET arbejdsomme kasserer har brugt det meste af sommeren på at skifte medlemssystem som, blandt meget andet betyder at vi langt om længe kan melde indbetalinger til klubben til betalingsservice. Det er et STORT ønske at så mange som muligt gør dette, da det vil lette hans arbejde betydligt, vi slipper for girokortene og så undgår vi manglende indbetalinger (klubben har restancer for omkring 100K). Det er vist en win-win situation. |
|
Holdindeling for efterårssæsonen
Tirsdag den 19/8-2008: Følgende holdinddeling gælder de næste to måneder indtil efterårsferien og gælder kun kampe i turneringen. I bedes kigge i kalenderen her på siden og reservere de dage hvor Jeres hold skal spille. Hvis der er dage I ikke kan spille, bedes I melde det til mig (Ole) hurtigst muligt så vi har en chance for at indkalde en ny spiller, flytte kampen e.l.
Hold 1 (9 spillere) Emil, Frederik, Jonas Collin, Jonas Kirchmann, Kasper Svendsen, Mathias Duchnik, Oliver, Rasmus Eliasen og Sebastian Træner Ole
Hold 2 (9 spillere) Alexander, Christian Weile, Gustav, Jonas Freil, Mathias Scheel, Nicki/Kasper B, Patrick, Theis og Thomas Træner Henrik/Dong
Hold 3 (10 spillere) Christian Dreyer, Ishak, Kristoffer, Mads, Mathias Hansen, Mikkel Jensen, Mikkel Larsen, Mikkel P, Nicki/kasper B, Nicolai Træner: Henrik/Dong |
|
Pause til Lucas
Mandag den 18/8-2008: Det er desværre lang tid siden at Lucas har beriget os med hans selskab og hans gode humør til fodbold. Han har længe haft problemer med sine led og har i det hele taget haft problemer med skader, hvilket har holdt ham modvilligt væk fra grønsværen og vennerne. Forhåbentlig kan han ved hjælp af cykling og svømning få kroppen klar igen, så han på et tidspunkt kommer tilbage og spiller med os igen. Held og lykke med genoptræningen, Lucas!
|
|
Lærerig dag med træning til teknikmærke
Mandag den 18/8-2008: I lørdags i dejligt vejr, mødte imponerende 22 drenge op til introduktionen af teknikmærket i SB97, og det blev til tre timers koncentreret træning hvor både det tekniske i øvelserne blev forklaret og øvet, men også mange spørgsmål til kravene for udførelse ved erhvervelse af mærket blev klaret. Vi nåede alle 9 øvelser igennem, og tilsidst kunne vi mærke på drengene at det var hårdt at fokusere så lang tid på teknik, men de klarede det rigtig flot, og der var endda energi for en del drenge til at spille en lille træningskamp efterfølgende :-) Det rigtig gode ved denne fokus på det tekniske er, at drengene finder ud af hvor deres egne styrker og svagheder er, og derved kan øve sig derefter. Der bliver rig mulighed for at øve sig til træning, til flere teknikdage og sidst men ikke mindst, derhjemme i baghaven, så de interesserede kan bestå alle 9 øvelser i teknikmærket. Når vi afholder næste teknikdag vil der ud over træning, ligeledes være mulighed for at bestå nogen af øvelserne. Så nu er det bare at øve sig :-) |
|
Teknikmærke i SB97
Fredag den 15/8-2008: DBUs teknikmærke er udviklet af Michael Laudrup i 2000 til DBU på baggrund af et ønske om at forbedre de tekniske færdigheder iblandt ungdomsspillere i Danmark. Teknikmærket eksisterer i tre sværhedsgrader/niveauer: Bronze, Sølv og Guld (hvor Guld er det sværeste). Hvert mærke består af 12 øvelser opdelt i 8 tema'er. Tema'erne og en del af øvelserne går igen i de tre mærker, men krav og sværhedsgrad hæves gradvist.
Vi synes ideen med et teknikmærke er rigtig god, men vi mener at niveauet er sat højt, så vi indfører et SB97 teknikmærke i stedet. Mærket bliver en optakt til DBU-mærket og efter erhvervelse af SB97-mærket er der fri bane til at kaste sig over bronzemærket. Det er helt frivilligt om I ønsker mærket og ønsker at deltage i træningen - der skal ud over træningen nok forventes en del hjemmetræning for at bestå. Introduktionen til mærket foregår i morgen (lørdag) på stadion, hvor vi gennemgår øvelserne, så I kan se hvad der kræves. Vi har tyvstjålet et rigtig flot og gennemarbejdet koncept fra Ledøje Smørum boldklub (hvorfor der står deres logo på papirerne), og øvelserne kan hentes her. /Ole |
|
Indtryk fra Lokalbankcup - anyone?
Onsdag den 13/8-2008: Da jeg desværre ikke var tilstede ved stævnet i lørdags, kan jeg naturligvis ikke skrive om stævnet her på siden. Jeg har hørt at det gik rigtig godt, selvom der var nogen som blev vækket hårdere end andre fra sommerferien :-). Jeg håber nogen har lyst til at skrive et par linier om stævnet, en sjov episode eller noget andet. Husk - I er altid velkommen til at sende indlæg - små som store - til mig, og jeg vil med stor glæde putte dem her på siden. Hvis nogen har taget billleder vil jeg også meget gerne have dem, så vi alle kan få glæde af dem. /Ole |
|
Kort referat af spillermøde
Onsdag den 13/8-2008: Ud over at snakke generelt om træningen, træningsindsats, opførsel, forventninger osv., snakkede vi også kort om holdsammensætning. Vi lovede drengene at på tirsdag får de at vide hvilket hold de skal spille på i efterssæsonen. Men bemærk: alle hold spiller hjemme lørdag den 23. august, så denne dag kan reserveres uanset hvilket hold man skal spille på. |
|
Velkommen til Alexander
Onsdag den 13/8-2008: Selvom Alexander har sneget sig med på holdbilledet som vi tog før sommerferien (stående yderst t.h.), er han først rigtig startet hos os nu og han skal selvfølgelig bydes ordentligt velkommen. Alexander går i 5.C på Lærkeskolen, har spillet for Ølstykke årgang 96, men vil nu hellere spille sammen med hans kammerater fra skolen og det er vi jo glade for :-). Alexander debuterede allerede i weekenden, da han spillede lokalbankcup for SB, så han er allerede i gang. Velkommen Alexander! |
|
Spillermøde på tirsdag efter træning
Onsdag den 6/8-2008: På tirsdag den 12. august afholder vi et lille spillermøde lige efter træning. Her vil vi snakke om sæsonen, hvordan træningen vil forløbe, om forventninger og krav til indsats og indstilling osv. Mødet forventes at tage omkring et kvarter, dog afhængig af drengenes kommentarer og diskussionslyst :-) Forældre er velkomne til mødet, men det er henvendt til drengene. |
|
Info angående Lokalbank cup på lørdag
Onsdag den 6/8-2008: Så nærmer tiden sig klubbens eget stævne Lokalbankcup, hvor drengene skal spille en masse kampe, vinde præmier og have det sjovt. Der er rigtig stor tilslutning til stævnet og vi stiller med tre hold som bliver fyldt helt op (9 drenge pr. hold), så det er en helt suveræn tilslutning. Der er udover de mange (u)sædvanlige drenge, et par nye ansigter, Alexander og Sebastian som er startet hos os og så er der comeback til Mathias Mortensen, så der skal nok blive masser af flot og underholdende fodbold. Vi mødes omklædt ved klubhuset kl. 12.15, hvor holdene deles. Kampe á 20 minutter spilles mellem 12.55 og 17.05 og der er præmieoverrækkelse (præmier til alle) umiddelbart efter sidste kamp kl. 17.20 - læs mere på lokalbank cuppens hjemmeside. Da jeg er på Skanderborgfestival, har Henrik Scheel sagt ja til at tage sig af et af holdene, så trænerne på lørdag er Henrik, Dong og Henrik Scheel. NB - lad bilen stå derhjemme, da der kommer RIGTIG mange til stadion denne dag /Ole |
|
Så er sommerferien slut
Søndag den 3/8-2008: Efter en forhåbentlig dejlig sommerferie er det igen tid til at komme igang med træningen - håber I glæder Jer ligeså meget som vi trænere gør :-). Vi starter op på tirsdag (den 5. august) kl. 17.00 på stadion. Vi har fået træningstid på stadion både tirsdag og torsdag, så vi slipper for skolebanen her efter sommerferien. Banen ligger bag klubhuset tæt ved den nyopførte petanguebane - vi ses tirsdag. /Ole
|
|